Konference i Bruxelles

Konferencer i Bruxelles og Wien

I februar 2023 arrangerede Nehemias Centeret en konference i Bruxelles for kirkeledere fra hele Europa, og i april 2024 afholdt vi en lignende konference Wien. Formålet med disse konferencer var at inspirere kirkeledere til at invitere parlamentarikere på besøg, så de bedre kunne forstå kristendommens værdier og opleve kirkens positive indflydelse på samfundet. 

Konferencerne samlede i alt 29 nationale kirkeledere fra 13 lande og kombinerede undervisning med workshops, der fokuserede på konkrete strategier for at omsætte idéer til handling. Det var ikke blot inspirationskonferencer, men praktiske “how-to”-begivenheder. 

Politikerbesøg i gang

Efter konferencerne fortsætter samarbejdet på tværs af lande for at realisere visionen om, at politikere i Europa får øjnene op for kirkens betydning. 7 lande er nu allerede i gang med processen med at invitere politikere til at besøge lokale kirker. 

Vi planlægger nu også en samling i Berlin i foråret 2025 i samarbejde med Evangelisk Alliance, hvor politikere fra det tyske parlament og kirkeledere får mulighed for at mødes til samtaler. 

Bed gerne for, at dette arbejde må bære frugt!